Når der snakkes om ”borgerinddragelse” henvises der til processen, hvor borgere kommer med input og ideer eller inddrages i kommunale beslutningsprocesser.
Når det kommer til borgerinddragelse, er det som regel kommunen, der afgør hvor højt borgeres meninger og bidrag vægtes. Der er mange forskellige måder at inddrage borgere på, og I vil uden tvivl kunne finde en metode, der passer til jeres behov).
Niveauet af borgerinddragelse afhænger meget af graden af tillid mellem borgerne og deres kommune. Jo mere efterspørgsel der er på borgernes input, desto mere tillid vil de have til kommunens legitimitet og evne til at tage beslutninger, der bedst gavner det fælles gode. På den anden side er de mere forpligtende inddragelsesniveauer også sværere at organisere. Hvor de lavere niveauer, som regel associeres med metoder, der rammer bredt og kræver minimalt engagement (fx afstemninger eller kommentarer), tilbyder de højere inddragelsesniveauer mere dybde, men dog på en mindre skala. Et godt eksempel er borgerbudgetter og borgerforslag.
Meningsdanner Stephen Boucher mener, at borgerinddragelse kun kan bevæge sig i én retning – fremad, og at man ved at starte med de mindst krævende og mest tilgængelige inddragelsesformer med tiden let vil kunne nå et højere inddragelsesniveau.
”Borgerinddragelse er en proces, der så snart den implementeres, ikke kan standses, men kun bevæge sig i en retning – nemlig fremad. Tag Paris som eksempel: Her startede borgerinddragelsen småt med åbne fora og forslagsbokse, hvorefter den udviklede sig til større og mere meningsfulde inddragelsesprocesser som borgerbudgetteringer og finansieringen af crowd-sourced borgerprojekter. Denne fremad rettede dynamik er en af styrkerne ved borgerinddragelse.”
Stephen Boucher
Det et vores mål er at gøre de mest inkluderende former for inddragelse lige så inklusive og opskalerede, som de laveste niveauer som regel er, og det er her, at digitale værktøjer spiller en stor rolle. Men inden vi beskæftiger os med det, så lad os dykke lidt dybere ned i de fem forskellige borgerinddragelsesniveauer, og se på, hvordan de kan tage sig ud i vores digitale tid.
1. Information
Hvad? Dette er det laveste niveau af borgerinddragelse. På det informerende niveau, er kommunens opgave blot at oplyse borgerne om deres rettigheder og ansvar, og fortsat holde dem opdateret med relevant information. I øvrigt indebærer det også, at kommunen informerer borgerene om de beslutninger, der bliver taget, for at holde dem oplyst. Formålet med dette inddragelsesniveau er at skabe og opretholde opmærksomhed blandt borgerne.
Hvordan? Denne form for kommunikation udføres traditionelt gennem pressen, pjecer, plakater og hjemmesider. I den digitale verden, er det første trin, at kommunen lægger relevant information op på deres hjemmeside.
Ulempe? Ved blot at informere borgere om et givent emne, opnår man kun envejskommunikation. Resultatet er, at der ikke rigtig er nogen måde for borgere at give feedback. Og tilfældet er ofte, at den udsendte information ikke er fyldestgørende, hvilket ultimativt forværrer borgernes tillid til kommunen, samt deres motivation til at deltage. For at kunne opbygge tillid, anbefaler vi en mere inddragende proces, hvor borgernes input spiller en rolle.
Eksempel? Hørsholm Kommune brugte deres borgerinddragelses platform til at informere deres borgere om de tiltag, der blev gennemført under COVID-19-nedlukningen, og de gav deres borgere en mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på de forskellige tiltag.
2. Konsultation
Hvad? Udover at informere offentligheden, kan kommunen også efterspørge feedback på deres beslutninger og politik. Det betyder, at borgere kan få deres stemme hørt og værdsat. Desværre er det dog problematisk at vurdere, hvorvidt borgeres input faktisk bliver taget til betragtning. Borgerkonsultation kan være et værdifuldt værktøj, hvis borgeres feedback reelt set har indflydelse på, de beslutninger kommunen tager.
Hvordan? Man kan konsultere borgerne på mange måder. Det kan gøres gennem ide-sessioner, spørgeskemaundersøgelser, fysiske borgermøder, offentlige høringer og fokusgrupper. I vores digitale tidsalder, er det et minimumskrav, at borgere i det mindste har adgang til en online platform, hvor de kan udtrykke deres holdninger og dele deres idéer. Den mest basale form for online konsultation er lanceringen af en spørgeskemaundersøgelse.
Ulempe? Den største ulempe ved den her metode er, at man ikke kan sikre, at borgernes input får reel indflydelse på kommunens beslutninger. Ofte er det tilfældet, at effektiviteten af borgerkonsultationer måles i antallet af borgere, der møder op til forsamlingsmøder, eller udfylder udvalgte spørgeskemaer. Det betyder også, at det er sværere for kommuner og byer at nå ud til visse sociale grupper, som fx unge mennesker eller travle børnefamilier.
Et eksempel? Den belgiske by Kortrijk lancerede en digital folkeafstemning – den første af slagsen – hvor borgerne kunne stemme om en månedlig bilfri søndag. Det er vigtigt at bemærke, at forud for afstemningen havde kommunen gennemført en oplysningskampagne, så alle borgerne havde den rette information til at basere deres beslutning på.
3. Involvering
Hvad? Når vi snakker om borgerinvolvering, er det med henblik på at sørge for, at borgernes input får væsentlig indflydelse på kommunale beslutningsprocesser. På det her tredje niveau, vægtes borgernes stemme højere når beslutninger skal tages, men kommunen afgør stadig, i hvilken grad borgernes input tages til betragtning. Ikke desto mindre, er det ved dette niveau, at borgeres stemmer faktisk bliver hørt og anerkendt af kommunen.
Hvordan? Der er mange måder at involvere borgere på. Det kan gøres gennem bestyrelsesmøder, planlægningsudvalg og online workshops. I vores digitale tid, indebærer borgerinvolvering mere end blot at høre hvad borgerne har at sige. Det handler om at etablere tovejskommunikation og dialoger. I mange tilfælde bruges en afstemningsfunktion til at give borgere mulighed for at bedømme hinandens idéer.
Ulempe? På dette niveau, er det stadig kommunen, der har den afgørende stemme. Selvom borgeres input tages til betragtning, kan kommunen altid modsætte sig inputtet og vælge ikke at implementere det.
Eksempel? Et godt eksempel på involveringsfasen er borgerbudgettering. Ved at lade borgere allokere dele af et virtuelt kommune- eller projekt budget, får borgerne et aktuelt indblik i kommunale beslutningsprocesser, hvilket er med til at opbygge mere tillid, legitimitet og gennemsigtighed.
4. Samskabelse
Hvad? Ved dette inddragelsesniveau, er magten delt mellem kommunen og borgerne, som var de partnere. Kommunen og borgerne samarbejder om diverse løsninger på kommunale problemstillinger, og er derved fælles om at værne om kommunen. Fra planlægning til implementering, arbejder begge parter sammen og træffer beslutninger baseret på meninger og råd fra begge sider.
Hvordan? Denne form for borgerinddragelse kan organiseres gennem fælles politikudvalg, 17.4 udvalg eller online en borgerinddragelsesplatform. Sammenlignet med det tidligere niveau, inkluderer samarbejde mellem borgere og deres kommuner også muligheden for, at borgere kan give feedback på hinandens input. Borgere kan dele idéer og give feedback til andres idéer, og det er endda også muligt for kommunen at komme med deres feedback. Ved første øjekast virker det måske som en tidskrævende opgave, men med et effektivt digitalt værktøj, som en CitizenLab-platform, kan størstedelen af denne opgave automatiseres.
Ulempe? Jo flere stemmer, der skal tages til betragtning, desto langsommere kommer beslutningsprocesser til at forløbe. En online borgerplatform kan derfor være et godt værktøj til at behandle store mængder input og feedback på en ressourceeffektiv måde.
Eksempel? Den østrigske by Linz lancerede en borgerforslags funktion, der gjorde det muligt for borgere, at dele enhver slags idé med byen på et hvilket som helst tidspunkt.
5. Borgerindflydelse
Hvad? Det højeste niveau af borgerinddragelse opstår, når det er borgerne, der har det endelige ansvar for de beslutninger, der tages, fremfor kommunen. I det her scenarie, har borgerne vetoret til at gennemtvinge et forslag, og kræve at kommunen implementerer det.
Hvordan? Borgerjuryer, afstemninger og delegerede beslutninger er populære måder at give borgere større indflydelse. Fra et online perspektiv, medfører beslutninger af borgerne, at de får flere handlingsmuligheder.
Ulemper? Beslutninger repræsenterer det højeste niveau af borgerinddragelse, men det lader sig sjældent gøre. I praksis kræver det utrolige mængder ressourcer for at muliggøre denne form for borgerinddragelse.
Eksempel? Med borgerbeslutninger opnår man det højeste niveau af borgerinddragelse. Det er en metode, der består af dybdegående konsultation, og den anses af mange som værende ”fremtiden indenfor borgerinddragelse.”
De fem forskellige inddragelsesniveauer har hver især deres formål og styrker. Og selvom vores mål altid er at nå så højt et niveau som muligt, kombinerer et succesfuldt borgerinddragelsesprojekt altid flere forskellige niveauer og deltagelsesmetoder på en enkel platform.
Borgerinddragelse gjort nemt
Borgerinddragelse kan implementeres på mange niveauer, og med forskellige mål og resultater. En effektive borgerinddragelsesproces er designet til at forbedre tillid mellem borgere og kommuner, og er derfor meget gavnlig for begge parter. Er I nysgerrige for at finde ud af, hvilken forskel borgerinddragelse kan gøre i jeres kommune? Så tag kontakt i dag!
Sources: E-Participation Index by UNPACS (2014), IAP2 Spectrum of Participation, Ladder of Citizen Participation by Arnstein (1969)
