Det sidste år har ændret den måde, vi arbejder på, vi rejser, kommunikerer og endda den måde, vi stemmer på. Midt i alle disse ændringer er en ting blevet klart: I en krisetid er samfundsengagement ikke ‘nice to have’, men ‘need to have’ . .
CitizenLab blev oprettet for 5 år siden, fordi vi tror på, at det at forbinde borgere med deres lokale kommune og give dem en stemme i beslutningsprocessen giver bedre, mere effektive og mere retfærdige demokratier. Tidligere var borgerinddragelse en godt at have for mange kommuner, men på ingen måde centralt for deres beslutningsproces.
I 2020 ændrede situationen sig. For blot at nævne nogle få eksempler har vi set en pandemi, hidtil usete sociale bevægelser for social retfærdighed og en global borger respons på klimaændringer. I tider med globale udfordringer og stigende politisk kløft har både regeringer og civilsamfundet stræbt efter større borgerinddragelse og innovative dialogbaserede processer.
Kommuner kan ikke gøre det alene.
Fra klimaændringer til den globale pandemi står kommunerne over for stadig mere komplekse spørgsmål, som de ikke kan løse alene. Som Lex Paulson nævnte under den nyligt afholdte Civic Hall Brussels-event, tvinger globale udfordringer kommuner til at være slankere, mere åbne og mere samarbejdsvillige . Borgerinddragelse i politisk beslutningstagning er vokset eksponentielt de seneste år: OECD taler endda om en “deliberativ bølge” for at beskrive væksten i innovative, dialogbaserede processer. I 2020 opstod borgerpaneler og co-creation-initiativer over hele verden fra lovgivning i crowd-sourcing i Estland til nationale folkeafstemninger om forfatningen i Chile.
Efter succesen med de Irske borgersamlinger i 2016 har borgersamlinger fået fat i mange lande i verden. De ses som en måde at skabe konsensus på, løse op for følsomme politiske spørgsmål og hjælpe innovativ løsninger med at komme til syne. I 2020 er de blevet brugt til en række emner lige fra klimaændringer til hadforbrydelser . De løsninger, de frembringer, er man mere tilbøjelige til at stole på og de accepteres generelt af befolkningen. Eksempler har vist, at de arbejder både på nationalt niveau og på et meget lokalt niveau. Politikker, der er samskabt af borgerne, har også tendens til at få mere støtte og engagement: nyere forskning har endda vist, at byer, der har implementeret samskabelsesprocesser, endda har en tendens til at få højere skatteindtægter.
Regeringer, der ikke vil samarbejde, opfattes ikke kun som forældede og upålidelige – de risikerer også at miste muligheden for at imødekomme deres borgeres behov. I sin bog Democratic Reason: Politics, Collective Intelligence and the Rule of the Many fremhæver Hélène Landemore eksempler på, at kollektiv intelligens giver mulighed for bedre beslutningstagning og styrker vores demokrati .
Metoderne udvikler sig
Tidligere er samfundsengagement blevet hæmmet af tekniske muligheder. Ja, online borgerinddragelsesplatforme er effektive værktøjer til at nå et stort antal borgere – men det engagement, de muliggør, kan være lavt. Stemmer, klik og likes er ikke nok til at skabe konsensus eller bevæge demokratiet fremad. Offline-møder og rådhusmøder har derimod længe været en vigtig del af vores demokratier. Kommuner har brugt dem til at høre borgerne og gennemføre drøftelser om emner lige fra budgetter til byplanlægning. Disse dybdegående diskussioner er nøglen til at opbygge tillid og konsensus.
Pandemien har sprængt denne forskel fra hinanden og har tvunget alle samtaler online. Digitale værktøjer borgerinddragelse har været nødt til at tilpasse sig: I løbet af foråret 2020 udviklede CitizenLab online workshops for at hjælpe kommuner med at opretholde demokratisk kontinuitet. Funktionen muliggør online diskussioner i både små og større grupper, og kombinerer dybtgående overvejelser med øjeblikkelige handlinger med polls og afstemninger. Den demokratiske dialog kan derfor opretholdes uanset de begrænsende forhold og det er også nu lettere for kommuner at nå ud til målgrupper som mindretal eller aktive unge borgere, der traditionelt er mindre tilbøjelige til at deltage i fysiske møder.
En anden vigtig udvikling er, at onlineværktøjer gør det stadig lettere for medarbejderne i administrationen at behandle store mængder bidrag og data. Mens online dialogprocesser måske tidligere er blevet opfattet som ekstra arbejde, gør de automatiseringer, der er på plads nu, at det er meget lettere at integrere dem problemfrit med eksisterende arbejdsgange. Civic Tech-udbydere arbejder også på at kombinere datakilder. I den nærmeste fremtid vil lokale ledere være i stand til at centralisere indsigt fra sociale medier, undersøgelser eller borgerkonsultationer ét sted. Dette skridt kommer også borgerne til gode: platformene vil blive brugt til at centralisere informationskilder og præsentere åbne datakilder, seneste bynyheder, information om den lokale lovgivning samt pressemeddelelser.
Endelig ændrer offentlige processer sig og gør det lettere at starte borgerinddragelsesprojekter. EU gennemgik for nylig sin ramme om borgerinitiativ , hvilket gjorde det lettere for borgerne at foreslå initiativer, indsamle underskrifter og bringe deres ideer til Parlamentet. Den nye europæiske grønne aftale og den belgiske parlamentariske reform, som begge er i gang, planlægger at give borgerne en central rolle med hensyn til at identificere prioriteter og udarbejde de fremtidige processer. I USA er der også tegn på, at stater bevæger sig mod mere direkte demokrati. I 2020 går et stigende antal stater ind for at tilpasse valgkollegiet og gå over til en mere direkte form for valg.
Borgerne ønsker at blive involveret.
Naturligvis er en af de vigtigste drivkræfter bag stigningen i borgerinddragelse… borgere. Stillet over for globale udfordringer som klimaændringer og social retfærdighed vælger mange at handle ved at starte bottom-up borgerinddragelses initiativer. Fra WirVsVirus-hackathon til BlackLivesMatter-protesterne eller klima nedtællingen, har borgerne fundet sammen for at kræve forandring, finde innovative løsninger og reformere deres demokratier.
På trods af den globale pandemi stemte et rekordstort antal amerikanske borgere ved valget i november. De direkte afstemning foranstaltninger, der blev stemt om ved siden af præsidentvalget, berørte emner, der spænder fra valgkollegiet til våbenkontrol og valgalder. De højere niveauer af vælger inddragelse et stærkt signal om, at borgerne ønsker at have en direkte indflydelse på politikker og det kan øge engagementet på lokalt niveau.
CitizenLab har også været vidne til en stigning i borgerinddragelse gennem deltagelse på vores egne platforme. Mellem januar og oktober 2020 er antallet af aktive borgere på vores platforme vokset med 72% . I samme periode voksede vores penetrationsrate (procentdelen af borgere, der bruger vores platforme i en by) også med 26%.
Det har været et privilegium at arbejde sammen med lokale byer og kommuner i det forløbne år og hjælpe dem med at opbygge modstandsdygtighed gennem lokalt engagement. 2020 har været et år med utrolige udfordringer, men det har også vist, hvor stærk borgerinddragelse kan være, når det tackler store emner som klimaændringer eller social retfærdighed. Vi kan ikke vente med at se, hvad det næste bliver..
